» For virksomheder » Teknik » Kvalitetssikring » Udvælgelsesprocedure

Udvælgelsesprocedure

Vi definerer god kvalitet til det, at vi som minimum indfrier kundens forventninger. Det er kunden der afgør, hvornår vi har leveret den rigtige kvalitet - eller endnu bedre – overgået kundens forventninger.

 

Derfor stiller vi også krav til vores kandidater. Alle kandidater gennemgår et personligt interview inden ansættelsen, hvor såvel faglige som personlige kvalifikationer vurderes.
JobTeam forventer og stiller krav om, at den enkelte kandidat har et højt fagligt niveau, har evner til at begå sig socialt, har samarbejdsevner samt en høj arbejdsmoral.

 

Personalekonsulenten gennemgår via et dybdegående interview, kandidatens cv samt kandidatens faglige kvalifikationer og niveauet. Kandidatens aktuelle livssituation drøftes med henblik på, hvorvidt kandidaten er parat til at fungere optimalt som medarbejder hos vores kunder. Kandidaten gennemgår også en test, der afdækker kandidatens personlighed.

 

Efter interviewet indhentes der referencer på kandidaten. Er disse positive, og finder personalekonsulenten i øvrigt personen egnet til at arbejde som kandidat, optages denne i CV-banken. Efterfølgende vil personen få jobtilbud, når kvalifikationer og personlighed stemmer overens med en kundes ønske.

 

Skulle vi mod forventning ikke have en egnet kandidat i vores omfattende CV-bank, starter vi en søgning efter kandidater ved annoncering i relevante medier.
 

English
Dansk