Her kan du læse konkurrurencebetingelserne for vores Linkedin konkurrence der kører fra d.10-03-21 til d.01.04.21
Præmien er for rekruttering af én person til en enkelt stilling i Danmark. JobTeam lover at præsentere et passende antal kandidater ud fra vinderens specifikationer, så længe disse er rimelige og praktisk mulige at opfylde. Hvis vinderen ikke er tilfreds med første runde af kandidater, vil JobTeam forsøge at finde en ny serie kandidater. Hvis denne anden runde ikke producerer en tilfredsstillende mængde kandidater, forbeholder JobTeam sig retten til at stoppe forløbet. Ligeledes vil der normalt gå ca. to uger før en kandidat kan præsenteres, dette fra vinderen har præciseret hvad de har brug for. Specifikke brancher hvor der er meget høj konkurrence om kandidater kan lede til en længere søgerperiode. JobTeam vil derfor ikke garantere at kunne levere en kandidat inden for et specifikt tidsrum.
Rekrutteringen, herefter henført til som præmien, kan ikke ombyttes til penge eller andre services, eller videregives til andre som gave eller betaling. Præmien skal bruges inden d. 30. juni 2021, efter denne dato betragtes præmien som udløbet. Denne udlodning er ikke sponsoreret eller godkendt af LinkedIn på nogen måde.